Oversigt stadetyper (Pdf)
Produktblad (Pdf)
Brugsvejledning Tripol-stade Friland (Pdf)
Borregaard Bioplant fører Humlebistader fra begge de førende
producenter: Biobest og
Koppert
Der kan leveres flere forskellige typer stader:
- Almindelige stader til
bestøvning i f.eks. tomat og peber-kulturer i væksthus
(anvend 1 stade pr. ca. 2.000 kvm),
- Ønskes kraftig bestøvning fra start, f.eks. i
kulturer med kort blomstringsperiode, vælges
Premium- eller Turbo-stader, der
er mere udviklede stader med flere arbejdere, men kortere
levetid.
- Flying Doctor-stader er
monteret med en dispenser til udbringning af biofungicidet Prestop
Mix mod gråskimmel i jordbær.
- Tripol-stade/Multihive til
bestøvning på friland i f.eks. jordbær, frugtplantager,
kløver, raps mv. (isoleret kasse med 3 stader).
- Multistader fås også som
'Flying Doctor' med udbringning af Prestop
Mix.
- Multi-stader anvendes meget i Hollandsk og
Belgisk frugtavl, hvor de anbefales anvendt sammen med honningbier.
Trippelstader bør ses som en slags forsikring for god bestøvning i
kolde perioder, da humlebier flyver i overskyet vejr og ved lavere
temperaturer end honningbier (humlebier flyver allerede ved 8-10
gr. C). Trippelstader anbringes i kulturen 4-7 dage før begyndende
blomstring. NB! Undgå brugen af pesticider eller
undersøg effekt på humlebier inden brug.
- anvend 2-3 multistader turbo/ha i æbler/pærer +
honningbier
- anvend 2-4 multistader/ha i jordbær og
hvidkløver + honningbier.
- anvend 4-6 multistader/ha i sødkirsebær +
honningbier.
- Ministader til
specialbestøvning f.eks. ved frøproduktion i potteplanter,
- Droner (hanner) til
enkeltopgaver hvor det kan være godt at kunne håndtere bierne;
f.eks. hvis man ønsker få bier til at bestøve blomster på et mindre
areal (net, tunnel).
De almindelige stader samt multistadet indeholder arbejdere og
en dronning, der lægger æg. Antal bier i stadet øges dermed
løbende. Multistadet holder min. 4-6 uger og et almindeligt stade
består i mindst 6-8 uger (nogle gange længere tid) før det
kolapser. Herefter sættes et nyt stade ind, hvis fortsat
bestøvning er nødvendig.
Ministadet kan indeholde en dronning men dronestadet indeholder
ikke en dronning og har dermed en kortere levetid på ca. 3
uger.
Se en oversigt over stadetyper hér