2 arter sælges: Diglyphus isaea og Dacnusa sibirica.
Biologi
Snyltehvepsene Dacnusa og Diglyphus er de to mest anvendte nyttedyr mod larver af minérfluer i væksthus. Begge arter er hjemmehørende i Europa.
Dacnusa er en endoparasit, hvilket vil sige at den lægger æg inde i minérfluelarven, hvorimod Diglyphus er en ectoparasit, hvilket vil sige at den lægger sit æg i minegangen ved siden af minérfluens larve. Diglyphus dræber også en del minerfluelarver, da de anvendes som føde.
Diglyphus og Dacnusa parasiterer begge larver af de mest almindeligt forekommende minérfluer i væksthus:
Liriomyza bryoniae (tomatminérflue)
Liriomyza trifolii (serpentinerminérflue)
Liriomyza huidobrensis (ærteminérflue)
Chromatomyia syngenesiae (krysantemumminérflue)
Anvendelse
Dacnusa er god ved lave temperaturer (under ca. 16-18°C).
Diglyphus udvikler sig hurtigt ved temp. over ca. 20°C, men anvendes også af mange ved lavere temperaturer i det tidlige forår, da den så er etableret i kulturen og hurtigt opformeres når varmen kommer på.
Minerfluesnyltehvepse fordeles jævnt i kulturen, så snart der ses miner i bladene, eller så snart der kommer varme på i husene, hvis der er erfaring for tidlige angreb. Anvend 0,25-1 stk/kvm. afhængig af angrebsgrad og gentag i 3 uger. Herefter vurderes behovet.
Produktbeskrivelse
Diglyphus isaea 250 stk.
Dacnusa sibirica 250 stk.
Dacnusa /Diglyphus Mix. 250 stk.; (indeholder Dacnusa 90% + Diglyphus 10%)
Opbevaring
Minerfluesnyltehveps bør fordeles lige efter modtagelsen, men de kan dog opbevares 2-3 dage ved 8 - 10oC før anvendelse.