Delphastus er en mariehøne, der klarer sig bedre end de fleste andre nyttedyr i 'hot-spots' med mellus.
Anvendelse: Delphastus kan med fordel anvendes i de fleste kulturer ved begyndende - og kraftige mellusangreb. Virker også ved klistrede belægninger på bladene (hvilket de fleste andre nyttedyr ikke kan lide). Delphastus egner sig ikke til tomatkulturer p.gr.a. kirtelhårene på bladene.
Bør kombineres med udsætning af Encarsia- eller Eretmocerus-snyltehvepse.
Virker ved 10-40 oC, men optimale forhold er 16-35 oC. Kan overvintre, hvis der er frostfrit. Går ikke i diapause, men udviklingen tager længere tid under dårlige lys- og temperaturforhold.
Er kun lidt følsom overfor svovl og lav RH.
Udseende: Delphastus-mariehønen er meget lille - kun 1,4 mm lang og mørkebrun/sort. Æg er gullige og ovale. Larverne er aflange, creme-farvede med en del børster. Pupper er aflange og gullige og findes oftest på undersiden af blade langs bladnerver.
Livscyclus fra æg til voksen tager ca. 20-25 dage v. 25-30 gr. C. Æg: 4-5 d. / larve: 7-10 d. / puppe: 6-7 d.
Den voksne mariehøne lever 65-150 dage og en hun lægger 150-300 æg.
Delphastus æder alle stadier af mellus, men foretrækker æg. Den voksne kan æde 150-600 æg/dag eller 11 melluslarver/dag. En voksen kan ved gode forhold æde
>10.000 æg i alt!! Er der ikke mellus tilstede ædes i mindre grad spindemider eller de bliver kannibalistiske.
Dosering
½-4 voksne/kvm. afhængig af mellusangrebets
omfang. Gentages 3-4 uger.
'Hot-spots': Udsæt 10 voksne pr. plante i 3-4 uger ved kraftige angreb.
Bør ikke udsættes i midt på dagen i klart lys, da de voksne mariehøns kan finde på at flyve op og ud under disse forhold. Udsættes med fordel om aftenen eller tidligt om morgenen.
Opbevaring: max 1-2 dage ved 5-10oC.