oeresnudebille.jpg
Nemafelt mod sørgemyg

Produktblad (Pdf)

 

Nematoder er mikroskopiske rundorme, der angriber forskellige insektlarver, og specielt larver af Sørgemyg.


Nematoderne er afhængig af vand i pottejorden, for at kunne bevæge sig mod skadedyret, men kan dog også hæmmes væsentligt, hvis indholdet af vand i potten er for stort.

Virker ved jordtemperaturer på 8-30°C. Over 30°C dør nematoderne.


NemaFelt kan også anvendes mod øresnudebillelarver - især hvis temperaturen er 8-12°C som er for koldt for NemaTop, der normalt er førstevalget mod øresnudebiller.

 

Produktbeskrivelse:

Nematoderne leveres i en pakning med 50 eller 300 mio. stk. opblandet i ler eller finmalet vermiculite, der let kan opløses og udvandes på arealet.

Anvendelse:

Nematoderne anvendes primært forebyggende i kulturer, hvor der normalt er besvær med Sørgemyg. Anvend 50 mio til 50 - 100 kvm. og gentag evt. behandlingen regelmæssigt i produktionsforløbet.

Brug altid gule fangplader til at fange og bekæmpe de voksne Sørgemyg. Anvendt kombineret med Vectobac fungerer nematoderne optimalt.
Brug max 5 bar sprøjtetryk og filtre med >1 mm. maskestørrelse.


 

nematoder.jpg
Nematoder.

 

larve_af_sorgemyg.jpg
Larver af sørgemyg.


© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445