Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, blev registreret for første gang i Danmark og Sverige i 2014. Den kommer oprindeligt fra Asien, men findes nu i store dele af verden og har i de seneste år udgjort et stort problem i frugtavlen i flere europæiske lande. Drosophila suzukii adskiller sig fra andre frugtfluer (også kaldet bananfluer) idet den opsøger friske frugter, der stadig sidder på planten, med store økonomiske tab til følge.

Biologi

Pletvingefrugtfluen ligner en almindelig frugtflue til forveksling: ca. 3 mm lang, gulbrun og med røde øjne. Men hanfluen kan anvendes til artsbestemmelse idet den har en karakteristisk mørk plet på hver vinge.

Den voksne flue spiser af frugten og hunfluen lægger sine æg inde i frugten. Æggene udvikler sig til larver, som enten forpupper sig i eller udenfor frugten. Hunfluen kan nå at lægge omkring 300 æg i sin levetid. Udvikling fra æg til voksen tager 1-2 uger. Der er rapporteret over 10 generationer per sæson.

Den voksne flue flyver når temperaturen er over 10 °C og bliver typisk et problem sensommer/efterår, hvis bestanden får lov til at vokse. Fluerne overvinter som voksne og muligvis pupper.

Skade

Første symptomer på angreb ses ofte på skyggesiden af frugt. Frugten får huller efter hunnens æglægningsbrod. Larverne udvikler sig inde i frugten, hvilket medfører indsunkne pletter og forrådnelse. Hvis angreb sker umiddelbart før plukning, kan man risikere at det ikke opdages før produktet er nået ud til kunden.

Værtsplanter

Pletvingefrugtfluen har et bredt udvalg af værtsplanter, herunder: kirsebær, blommer, blåbær, hindbær, brombær og jordbær. Vild bevoksning, eks. hyld og brombær menes at fungere som overvintringsværter.

Bekæmpelse/registrering

Det er stadig uvist om pletvingefrugtfluen bliver et skadedyr af betydning i Danmark. Baseret på erfaringer fra andre europæiske lande, anbefales det at sætte fælder ud for at følge forekomsten nøje.

Klik på nedenstående linie for link til fælder: