Det er primært 2 arter af snegle der optræder som skadedyr i væksthus og landbrug: Agersneglen (Deroceras sp.) og "Dræbersneglen" (Arion lusitanicus). De er meget forskellige af udseende og derfor ikke svære at skelne.

Agersnegle
Agersneglen som (se foto) er lys til mørkegrå og bliver op til ca. 3-4 cm., og hyppigt forekommende i væksthus, hvor den findes hele året. Agersnegle er primært nataktive da de ikke tåler udtørring og skjuler sig om dagen. Hver snegl lægger 300-500 små klare og et par mm. store æg.

På friland kan sneglen i milde vintre overvintre som voksen, men ellers er det kun æg nedgravet i hulninger i jorden, der overvintrer. I det tidlige forår klækker æggene den nye generation af snegle kravler frem. 

Dræbersnegle
Dræbersnegle kan blive op til 15 cm lange og varierer fra lys brun/rød til meget mørk i farven. Derimod er det næsten umuligt at skelne dræbersneglen, eller den Iberiske skovsnegl som den egentlig hedder, fra den røde skovsnegl (Arion rufus). Alle tilhører de "nøgensneglene" (da de ikke har noget sneglehus) og skaden af dem er stort set den samme; gnav og slimspor på køkkenhaveafgrøder, blomster og buske.

Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i februar/marts. Som voksne påbegynder sneglene æglægning i maj/juni. Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign.

Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større.