Det er primært 2 arter af snegle der optræder som skadedyr i væksthus og landbrug: Agersneglen (Deroceras sp.) og "Dræbersneglen" (Arion lusitanicus). De er meget forskellige af udseende og derfor ikke svære at skelne.
Agersnegle
Agersneglen som (se foto) er lys til mørkegrå
og bliver op til ca. 3-4 cm., og hyppigt forekommende i
væksthus, hvor den findes hele året. Agersnegle er primært
nataktive da de ikke tåler udtørring og skjuler sig om dagen. Hver
snegl lægger 300-500 små klare og et par mm. store æg.
På friland kan sneglen i milde vintre overvintre som voksen, men ellers er det kun æg nedgravet i hulninger i jorden, der overvintrer. I det tidlige forår klækker æggene den nye generation af snegle kravler frem.
Dræbersnegle
Dræbersnegle kan blive op til 15 cm lange og varierer fra lys
brun/rød til meget mørk i farven. Derimod er det næsten umuligt at
skelne dræbersneglen, eller den Iberiske skovsnegl som den egentlig
hedder, fra den røde skovsnegl (Arion rufus). Alle
tilhører de "nøgensneglene" (da de ikke har noget sneglehus) og
skaden af dem er stort set den samme; gnav og slimspor på
køkkenhaveafgrøder, blomster og buske.
Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i
februar/marts. Som voksne påbegynder sneglene æglægning i maj/juni.
Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden,
hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget
store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de
voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i
jorden, i kompostbunker o. lign.
Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at
æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de
er blevet større.
Agersnegl.
Dræbersnegl.